Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/lejenvarebil.dk/public_html/wp-content/themes/Divi-2-7-10/functions.php on line 5806

Betingelser

Lejeperioden er 23 timer fra indgåelse af kontrakten. Prisen er inkl. 125 fri km. pr. døgn ved leje af en varebil. Der betales 1,75 kr. pr. ekstra km inkl. moms for varevogne.

Lejekontrakten skal altid opbevares i bilen.
Parkeringsafgifter og færdselsbøder betales af lejer.
I tilfælde af tekniske problemer kontaktes udlejer på tlf.: 21 77 81 27.
Afleveringsstedet er identisk med afhentningsstedet.

Ved afhentning skal fremvises gyldigt kørekort samt sygesikringskort Køretøjet afleveres i rengjort stand og med næsten tom tank, forstået således, at benzinmålerens nål er over det røde felt, og advarselslampen ikke er aktiveret. BEMÆRK – altid diesel.

Misligholdelse
I tilfælde af lejers misligholdelse af nærværende lejekontrakt kan udlejer udøve sædvanlige misligholdelsesbeføjelser efter dansk rets almindelige regler herom, herunder hæve kontrakten, foretage modregning og kræve erstatning, jf. litra g.
Ved forsinket aflevering betales et gebyr 100 kr. pr påbegyndt time, som fratrækkes depositum. Ved aflevering i urengjort stand eller med mangelfuld optankning opkræves et gebyr på 200 kr. Gebyret fratrækkes i det indbetalte depositum.
Ved betalingsudeblivelse overdrages udlejers tilgodehavende til inkasso.

Betalingsbetingelser
Forudbetaling af lejebeløb og depositum finder senest sted ved køretøjets afhentning. Betaling sker kontant. Den oplyste pris inkluderer gældende fri kilometer, forsikring og moms. Depositum udgør kr. 1.500.

Forsikringsforhold
Køretøjet er ansvars- og kaskoforsikret. Lejer kan kun opnå erstatning fra forsikringsselskabet i det omfang forsikringsselskabet anerkender sit erstatningsansvar.
Forsikringsdækningen omfatter KUN de personer lejekontrakten omfatter. Såfremt tredjemand har været fører af bilen gælder INGEN forsikringsdækning i skadestilfælde og lejer og evt. medlejer/e hæfter solidarisk.
Ved skadestilfælde udfærdiges fyldig og oplysende skadesrapport af lejer, med påtegning om skyldspørgsmålet. Skadesrapporten underskrives af de i uheldet implicerede.
Lejer er ansvarlig for enhver skade på køretøjet, hvis ikke der optages politirapport i tilfælde af ulykke.
Forsikringen dækker ikke ansvar for transport af gods samt tyveri heraf.

Selvrisiko
Lejer og evt. medlejer/e hæfter solidarisk for selvrisikoen på 7.000 kr. for enhver skade på det lejede. Beløbet kr. 7.000 indbetales straks til udlejer. Modregning af det indbetalte vil ske så snart skadens omfang er opgjort af forsikringsselskabet. Dette gælder hvad enten skaden kan tilregnes lejer og eller medlejer/e eller tredjemand. Hæftelsen omfatter enhver anden aktivering af selvrisikoen, f.eks. skade på andre køretøjer/trafikanter, tyveri, anden overlast m.v. Udlejers tilbageholdsret og modregning i det indbetalte depositum gælder indtil ethvert spørgsmål omkring hæftelse for selvrisiko er afgjort, herunder forsikringsselskabets afgørelse af skyldspørgsmål.

Depositum
Ved enhver skade på det lejede – uanset årsag – er udlejer berettiget til at foretage tilbageholdsret i det indbetalte depositum.

Erstatning
Lejer er ansvarlig for skader m.v. efter almindelige erstatningsretlige regler, jf. Færdsels- og Erstatningsansvarsloven. I forholdet mellem lejer og udlejer har udlejer tilbageholdsret i det indbetalte depositum indtil en endelig ansvarsplacering er fastlagt, jf. især Færdselslovens §§ 104 og 108. Lejer er endvidere ansvarlig for udlejers avance- og driftstab, herunder afsavnserstatning. Udlejer er ikke ansvarlig for evt. tab, som lejer måtte få som følge af forsinkelse opstået pga. stop.

Se vores store udvalg af lejebiler og mindre varebiler til leje ved at følge disse links eller via menuen i toppen af siden.